Skønne råvarer

Skønne råvarer
Grønsager fra haven

torsdag den 19. september 2013

Æblesmør

Æblesæsonen er ovre os. Og jeg har længe gerne ville lave Meyers æblesmør. Især nu hvor lillemanden er klar til den store verden med smage. Så mens der var leg i kravlegården blev denne sat over, dog i min egen udgave...
Det tager cirka tre timers tid, så et rigtig hygge projekt en efterårsdag.

10 æbler
1 dl æblemost (jeg brugte ufiltreret æblemost)
½ dl æbleeddike
1 dl vand
1½dl rørsukker
1 kanelstang
1 nellike
1 tsk frisk revet ingefær

Jeg fik til 2 ret gode sylteglas, som jeg skyllede i kogt vand og derefter med vodka. Bruges til grød og til at smøre på rugbrød og andet.



Æblerne skrælles og skæres i kvarte. Alle ingredienser puttes i gryden og sættes til at koge ved medium varme under låg. Det er vigtig at rører ofte i gryden for at det ikke brænder på.

Efter 3 timers tid er det kogt ind og blevet meget mørkt og tykt.




 Det færdige produkt. Som blev afprøvet på lillemanden nu til aften, i boghvedegrøden og det var et hit. Storesøster var også hurtig til at komme med en ske og skulle smage, så det er måske ikke lige sidste gang det er lavet.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar