Skønne råvarer

Skønne råvarer
Grønsager fra haven

lørdag den 28. september 2013

Filippas vanilje cupcakes


Min skønne datter Filippa på 5, elsker at bage og at se den store bagedyst i tv. Derfor blev disse bagt en eftermiddag, hvor vi skulle se programmet om aftenen. 
Mor er meget stolt, det eneste jeg stod for var at veje tingene af. Ellers gjorde hun selv det hele.

Til 12 stk:


125g hvedemel
150g sukker
1½ tsk bagepulver
50g smør
1 1/4 dl sødmælk
1 æg
1 stang vanilje (kornene)

Mel, sukker, bagepulver, vaniljekorn og smør kommes i røremaskinen og piskes/blandes godt ved lav hastighed. Mælk og æg tilsættes lidt efter lidt.
Dejen kommes i en sprøjtepose og fyldes i 12 forme.
Bages ved 170 grader i 20-25 min.
Køles helt ned.

Glasur:

125g flødeost
300g flormelis
lidt frugtfarve

Det hele piskes godt sammen og fordels på de kolde cupcakes.
drysses med krymmel.




Apple pie

En super god og meget lækker tærte.

Tærten er til en form på 20-25cm.
Forvarm ovnen til 170 grader

Bund og låg:
500g hvedemel
100g smør

Mel og smør kommes i røremaskinen, blandes godt til det har en sandet konsistens. Samles med et par skefulde vand.
Pakkes ind i film og lægges på køl 1 times tid.

Æblefyld:
1½kg æbler
150g smør
3 spsk kanel
200g sukker
1 æg til pensling
sukker til drys


Æblerene skrælles, udkernes og skæres i mellemstore både.


Smør og kanel kommes i en stor gryde. Varmes op til smørret er smeltet. 


Æblerne tilsættes og blandes godt med smørret. Sukker vendes i. Koges til æblerne er blødgjorte. spredes ud på en plade og køles ned.
Er der meget væde tilbage koges dette lidt ind, så der fås en tyk karamelmasse.


Dejen deles i to og rules ud på et mel drysset bord. Tærteformen beklædes. Fyld tærteformen med de kolde æbler og rul låget ud.


Låget lægges på tærten og kanterne presses godt sammen.
Sørg for at lave et par snit i låget så dampen kan komme ud under bagning. Brug evt. overskyende dej til at lave et mønster på tærten.
Pensl med æg og drys med sukker.
Bages i ca. 30-40 min eller til den er gyldenbrun.
Køles helt af inden servering

Serveres med flødeskum, cremefraiche eller vanilje is.

Hurtig tomatsuppe med ostebrød

Nogle gange må mad bare godt være hurtig og nemt. Så som når lillemanden har ondt for tænder og er kamp snottet.

Ostebrød:
Daggammelt brød i skiver
revet emmentaler
en chili skåret i tynde skiver
oregano
frisk kværnet peber

Hele puttes på brødene og bages i ovnen til osten er smeltet.


Tomatsuppe:
1 rødløg
2 fed hvidløg
1 tsk stødt koriander
1 spsk oregano
2spsk rørsukker
hønsebouillon
3 ds hakkede tomater
vand fra 3 ds 
1 dl piskefløde
3 håndfulde suppeskaller 

Løg og hvidløg svitses og karameliseres i sukkeret. s
Stødt koriander, oregano, bouillon, vand, og hakkede tomater tilsættes og koges godt igennem. Blendes og suppeskallerne tilføres. Koges al dente. Fløden tilføres og suppen smages til. 

tirsdag den 24. september 2013

Ravioli med græskarfyld og persille-pesto

Min datter elsker hjemmelavet pasta og pesto. Så med udgangspunkt i årstidens grønt, kom jeg på denne ret.

Persille-pesto:

Et stort bundt bredbladet persille.
saft af en citron
1 fed revet hvidløg
1 dl koldpresset rapsolie
1 håndfuld fint revet parmesan
smag til med frisk kværnet peber

Hele molevitten  blendes godt sammen og smages til.


Frisk pastadej:

1 dl italiensk fuldkorns hvedemel
4 dl italiensk hvedemel tipo 00
4 hele æg (jeg bruger pasteuriseret æg da jeg har en dejtyv)

Røres sammen på røremaskine og pakkes ind i film og på køl. lad hvile mindst ½ time.


Græskarfyld:

1 hokkaido græskar
1 håndfuld frisk revet parmesan.
Smages til med frisk kværnet peber.



Græskaret skrælles og koges mørt. Vandet siges fra og blendes med en stavblender. Parmesanen røres i. Smages til. Stilles på køl.

Dejen deles i 4 stykker. Rul et stykke af gangen. Dejen køres igennem pastamaskinen, alle indstilingerne en efter en. Læg hele pladen ud på et melet bord. Begynd i den ene ende med at lægge 1 teske fyld i centrum af pladen. Fold dejpladen over fyldet som låg og tryk forsigtigt luften ud. Skær raviolierne ud med en kniv eller kagespore. Læg dem på en meldrysset bakke.
Kog pastaen al dente i velsaltet vand i ca. 3 min.

Raviolien vendes i pestoen og serves straks med frisk revet parmesan og sauteret sølvbede.




Sauteret sølvbede i smør og fløde

Sølvbede stilke + blade skåret i skiver
skal og saft af en halv citron
1 fed hvidløg revet
1 dl piskefløde
1 spsk smør 
salt og peber

Smørret smeltes og stilkene sauteres heri 3 min. Hvidløg og citron saft+skal kommes i. Steges i 1 min. Fløden kommes ved og den simrer 2 min.
Smages til med salt og peber.

Serveres med frisk revet parmesan

God til ravioli med græskarfyld.

Græskar suppe med kødboller

Den bedste og nemmeste suppe:

1 hokkaido græskar
1 helt hvidløg
1 L hønsefond (eller vandet fra kødbollerne)
2 tsk stødt koriander 
2 spsk cremefraiche 38%

Kogte kartofler til børnene/baby
(min datter er ikke så vild med suppe, men en kogt kartoffel med suppe på. Det er et hit. Også perfekt mad til lillemanden)

Kødboller a´la Frøken Jensen til boller i karry.


Toppen af hvidløget skæres af og dryppes med olie. Græskar og hvidløg bages i ovnen ved 200 grader en lille times tid

Skralden pilles af græskaret og kerne fjernes. Hvidløget presses ud af skallen.
Græskar, hvidløg, stødt koriander, fond, cremefraiche gives et kogt opkog og blendes. Bruges der kødboller kommes de i og får et opkog med den blendede suppe.
Klar til servering. 

Min mand havde lavet en ordentlig stak kødboller.

Den færdig suppe.

Børne/baby udgaven, med mosset kartoffel.

Chocolate caramel slice


Jeg har fundet denne opskrift på en australsk hjemmeside engang. Jeg har fordansket lidt. Dog er målene stadig i cup, da jeg engang for 100 år og en madpakke siden, købte nogle målebærer til engelske mål. Dagen igår, blev det så tid til, at den skulle prøves:

Bund:
1 kop hvedemel sigtet
½ kop brun farin
½ kop kokosmel
125g smeltet smør

Alle ingredienser blandes godt sammen i en skål og fordeles i en bredepande 18x28cm bages i en forvarmet ovn på 180 grader i 15-20 min.


Karamel-fyld:
1 ds kondenceret mælk
2 spsk gylden sirup
60 g smør


Kommes i en gryde og bringes i kog, indtil det er gyldent. Rør endelig hele tiden ellers brænder det på. 
Ca. 8 min.


Fordeles på den bagte bund og bages igen ca. 12 min.


Sættes på kold til den er iskold.

Top:
60g smør
125g mørk chokolade

Smeltes og fordeles på den kolde kage og sættes på kold igen.


Når toppen er stivnet er den klar til at blive skåret ud i kvadrater.

mandag den 23. september 2013

Pulled pork

Faldt i dag over en nakkefilet. Så er der dømt Pulled pork. Barbecuen (se barbecue til Pulled pork) er lavet og "svinet" smurt ind. Så skal den bare stå på køl et par døgn.

fortsættelse følger om et par dage..


Barbecue til Pulled pork

1ds koncentreret tomatpuré
1 tsk stødt koriander 
1 tommelfinger str ingefær, revet
2 fed hvidløg, revet
2 spsk soya
1/2 tsk chipotle chili
2 store spsk brun farin
2 låg whiskey
Saften af en 1/2 citron

Det hele røres godt sammen og smages til.  Jeg bruger denne til Pulled pork. Men også til så meget andet.

Man kan aldrig få for mange kogebøger, vel?

Nogle køber sko, jeg køber kogebøger. Og det nyeste medlem i flokken er:


Så denne lækre cheese-cake-brownie og jeg var solgt.

Manden min, synes jeg har for mange. Jeg mener dog, at der sagtens kan være flere.

søndag den 22. september 2013

Råsyltede drueagurker

En super nem opskrift af min svigerinde, min mor og jeg.


1 L eddike
1 kg rørsukker
100g salt
Dildkroner
Banan løg
Drueagurker

Eddike, rørsukker og salt gives et opkog.

Vores drueagurker, har fået lov at blive store, så vi skær dem ud i mundrette stykker og ned i skoldede sylteglas, blandet med dildkroner og løg.
Til sidst lagen over og låg på.
Kan spises efter et par dage.
Lad dem stå mørkt og koldt. 


Der blev lige produceret et par glas i dag, af de sidste drueagurker for i år.

What to do?

Har netop plukket alle disse dejlige Philippa æbler,  men hvad skal jeg lave med dem? Må vist hellere gå lidt i tænke-boks. Ellers bliver der meget mos til Frede :-D

Det blev bl.a. til apple pie

Efterår i urtehaven

Det giver bare en dejlig ro og gå en tur i urtehaven :-) og gå og tænke på alt det man kan lave.

Sukker majs så langt øjet rækker

Smukke majs og så smager de himmelsk

lørdag den 21. september 2013

Selvforsynende med grønt og frugt

I foråret lykkes det min skønne svigerinde og jeg at overtale mine forældre til at lave en kæmpe urtehave på deres gård.
Vi plantede en masse frugtbuske:
solbær
stikkelsbær
ribs
hindbær
blåbær
tranebær
tyttebær
Der stod i forvejen 
pære
blomme

Af grønt blev det i år til:
broccoli
palmekål
blomkål
savojkål
spidskål
rosenkål 
grønkål
rødkål
hvidkål
knoldselleri
fennikel
vinter porre
vinter gulerødder
alm gule løg
sommer gulerødder
rødløg 
bananløg
lange rødbeder
runde rødbeder
stribede rødbeder
pastinak
spinat
spiselige blomster
pluk salat
romanisalat
dild
bredbladet persille
blad selleri
bladbede 
hokkaido græskar
butternut squash
artiskok
grønne squash
drue agurker
grønne bønner
alm ærter
sukkerærter
majroer
forskellige farvet radiser
peberrod

Derud over en stor stribe sukker majs på marken og et drivhus fyldt med forskellig tomater, snackpeber og skole agurker. Og et par æbletræer og kirsebærtræer i haven.


Sådan nogle kasser har vi hentet en gang om ugen hele sommeren, det har været så skønt.

Så der er gået total sport i at følge årstidens frugt og grønt og primært bruge det vi selv har dyrket. Derudover har vi høns og dagligt hiver vi 10 æg ind. Kødet bliver købt hos den lokale slagter, hvis kød er fra de omliggende gårde. Og så er manden min, far og bror jægere, så der er også tit vildt på menuen.
Det er ikke for at være besværlig og fanatisk at være selvforsynende og det at købe lokalt. Det giver bare dejlig følelse og ro at vide at det man spiser og ikke mindst  giver sine børn, er dyrket uden diverse pesticider og ikke har haft en lang miljø belastende rejse til butikken.

fredag den 20. september 2013

Fredags pizza

Aftensmad i billeder...

Ingredienser til en god tomatsovs, der bare skal stå og hygge i en gryde længst muligt.

Mine to ynglings ting i køkkenet. Fandt denne fantastiske honning med chili på sommerferien. Den giver lige dressinger og gryderetter det sidste. Den er blevet et most i min elskede kålsalat.

Den færdige tomatsovs (måske ikke det bedste billede)

Simpel pizza dej 
25g gær
3 dl vand
2tsk salt
500g durum mel 
2spsk olie

gær opløses i vand, øvrige ingredienser tilsættes, æltes på maskine ved medium hastighed ca. 20 min. Lad hæve helst en time.... klar til brug


Dagens fyld, havde desværre ikke frisk ananas som jeg ellers altid ynder at bruge. Fandt dog en dåse bagerst i skabet, så de røg også lige på.


Klar til en ovn på fyld æde i små 10 min...


Så er der mad...

Årets sidste rabarber høst

Mens lillemanden fik en lur i barnevognen i den skønne efterårs sol, høstede jeg de sidste rabarber. Hold op jeg har fået høstet nogle kg og det er blevet til forskellige rabarber-ting


Bl.a. rabarbersaft med inspiration fra Meyer, jeg endte dog med at koge saften på min saftkoger. Den rene saft fik derefter et opkog i en gryde og tilføj sukker ca. 300g sukker pr. rene liter saft. Hvis du overvejer at kaste dig ud i projektet, så husk at saften skal være vild sød.


Men denne høst tror jeg bare ryger i fryseren, så det kan bruges til vinter, når sommeren føles langt langt væk.