Skønne råvarer

Skønne råvarer
Grønsager fra haven

lørdag den 28. september 2013

Apple pie

En super god og meget lækker tærte.

Tærten er til en form på 20-25cm.
Forvarm ovnen til 170 grader

Bund og låg:
500g hvedemel
100g smør

Mel og smør kommes i røremaskinen, blandes godt til det har en sandet konsistens. Samles med et par skefulde vand.
Pakkes ind i film og lægges på køl 1 times tid.

Æblefyld:
1½kg æbler
150g smør
3 spsk kanel
200g sukker
1 æg til pensling
sukker til drys


Æblerene skrælles, udkernes og skæres i mellemstore både.


Smør og kanel kommes i en stor gryde. Varmes op til smørret er smeltet. 


Æblerne tilsættes og blandes godt med smørret. Sukker vendes i. Koges til æblerne er blødgjorte. spredes ud på en plade og køles ned.
Er der meget væde tilbage koges dette lidt ind, så der fås en tyk karamelmasse.


Dejen deles i to og rules ud på et mel drysset bord. Tærteformen beklædes. Fyld tærteformen med de kolde æbler og rul låget ud.


Låget lægges på tærten og kanterne presses godt sammen.
Sørg for at lave et par snit i låget så dampen kan komme ud under bagning. Brug evt. overskyende dej til at lave et mønster på tærten.
Pensl med æg og drys med sukker.
Bages i ca. 30-40 min eller til den er gyldenbrun.
Køles helt af inden servering

Serveres med flødeskum, cremefraiche eller vanilje is.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar