Skønne råvarer

Skønne råvarer
Grønsager fra haven

lørdag den 29. marts 2014

Sloppy Joe

Rigtig cowboy mad,  som efter ældste arvingen i huset, burde laves og spises ved et bål.

Opskrift følger senere. ...

søndag den 12. januar 2014

Nogle gaver går bare lige i hjertet


Som nu dette forklæde som min skønne nabo har syet. Det gik rent ind og jeg sad stort set og beundrede det hele juleaften. Så ja nu ved I hvad jeg har på når jeg er i køkkenet :-D

Pasta a´la Di minutte


Min dejlige bror og svigerinde har præsenteret os for Di minutte på Frederikssundvej i KBH og jeg er blevet så vild med denne pastaret. Chili, bacon og fløde, det kan næsten ikke gå galt :-)
Meeen det er en pæn lang vej at kører for en pastaret, så her er min udgave:

500g penne
1 god klat smør
1 pk. bacon, hakkede
2 fed hvidløg, knuste
1 løg, fint hakket
2 stærke (alt efter smag) røde chili
1 ds hakkede tomater 
1 glas hvidvin
2,5 dl fløde
1 god håndfuld parmesan
masser af frisk kværnet peber

Kog pastaen al dente (se på pakken) i en stor gryde spilkogende og saltet vand. Sigtes og hældes tilbage i gryden.

Mens pastaen koger, smeltes smørret i en gryde. Tilsæt bacon, hvidløg og løg. Svitses i 5 min.
Tilsæt hvidvin og lad koge lidt ind.
Chili og tomat tilsættes og der skues ned for varmen og lad det simre i 10 min.
Tilsæt fløde og lad det koge 1 min.
Smag til med peber og parmesan.
Saucen hældes over pasten og serveres straks.

Jeg laver en lille pande sauce ved siden af den store, dog uden chili og knap så meget hvidvin til børnene. Det er et kæmpe hit.